Er I nysgerrige på, om Børnehuset Mælkevejen er det rette sted for jeres barn? Vi vil meget gerne vise jer rundt, så I kan opleve vores hus og få et indblik i de rammer og den hverdag, vi kan tilbyde jeres barn.
En af vores forældre fortæller her om sin oplevelse af Mælkevejen:
”Vi har haft børn i Børnehuset Mælkevejen gennem de seneste fire år og både som mor og som forældrerådsrepræsentant har jeg fulgt den positive udvikling i huset.
Både hos ledelse og blandt personalet oplever vi hjertevarme og høj faglighed og en nysgerrighed på at udvikle den pædagogiske praksis så alle børn trives og bliver mødt ud fra deres behov. De voksne er virkelig gode til at understøtte børnefællesskaberne og hjælper børnene til at passe på hinanden og invitere hinanden ind. Huset får helt ny legeplads ’hjemme’ på Emblasgade og så har de verdens fedeste udflytter med masser af plads og skønne omgivelser for børnene. De voksne er dygtige til at bruge de udendørs faciliteter og gå på opdagelse i naturen med børnene, når de er i udflytteren.
Vi er virkelig glade for at vores børn har gået i Børnehuset Mælkevejen og de har opbygget deres første tætte og langvarige venskaber her.”
Hos os er det vores pædagogiske leder, der står for rundvisningerne. Vi synes, det er vigtigt at lære de familier, der overvejer Mælkevejen, at kende og give jer mulighed for at opleve huset, møde os og stille alle de spørgsmål, I måtte have.
Hvis I har lyst til at komme på besøg, kan I aftale en rundvisning ved at kontakte vores pædagogiske leder, Jakob Zacho Bruun, på telefon 21 99 63 94 eller mail ki15@kk.dk.